TP Aerospace

 

TP Aerospace opererer i markedet for hjul og bremser til kommercielle-, charter- og fragtfly verden over og tilbyder samtidig vedligeholdelse af flyselskabernes flåde. Som anerkendt markedsleder for flyreservedele, med strategisk placerede lagre samt verdens største ”ready-to-go” inventar, tilbyder TP Aerospace skræddersyet full-service hjul og bremseunderstøttelse.

 

Om TP Aerospace

Ustabil cloud-drift skabte behov for ny leverandør.

Udfordring

  • For TP Aerospace - en markedsleder i rivende vækst - er stabil cloud-drift afgørende for understøttelsen af forretningen. Det er et helt grundlæggende omdrejningspunkt for samarbejdet med deres cloud-leverandør. Her forventes tæt sparring med tilgængelige specialister, der formår at reagere hurtigt.

     

    Tony Avenstrup, IT Manager i TP Aerospace udtaler: ”Stabil drift i TP Aerospace er alfa-omega da vi kører 24/7. Vi befandt os tidligere i et samarbejde, som ikke levede op til vores krav og hvor vi bl.a. oplevede daglige nedbrud - det skulle løses her og nu.”.

     

    TP Aerospace stod i en meget uholdbar situation med ustabil infrastruktur og svingende performance. De daglige systemnedbrud påvirkede forretningsdriften negativt, og TP Aerospace så sig tvunget til hurtigt at finde nyt samarbejde.

     

    Vi stod overfor at skulle finde en partner med dokumenteret stabil drift og den nødvendige kompetence for hurtig transition.” - Tony Avenstrup, IT Manager i TP Aerospace

Løsning

  • En betroet ekstern rådgiver anbefaler Hosters, som managed cloud serviceleverandør til håndteringen af en hurtig transition med det nødvendige kompetence- og serviceniveau.

     

    Tony Avenstrup, IT Manager i TP Aerospace fortæller: ”En tæt dialog og en følelse af lydhørhed gennem alle indledende faser var nogle af de elementer, der gav mig den gode mavefornemmelse og tilliden til valget af Hosters.

     

    TP Aerospace blev forsikret om stabil cloud-drift gennem et serviceaftaleniveau med garanteret oppetid og kunne trygt migrere til en stabil og moderne cloud-infrastruktur. Oplevelsen af tilgængelige certificerede eksperter, der er til at tale med, sikrede et tæt samarbejde om en flydende transition.

     

    Med det korte forløb op til transitionen, er den samlet set gået over al forventning. Vi har hurtigt mærket forbedret drift, og er meget, meget tilfredse med en oplevelse af nærvær, præcision og hurtig respons undervejs i transitionen. Det er netop eksempler på de forudsætninger, jeg har haft til samarbejdet.” siger Tony Avenstrup, IT Manager i TP Aerospace

 

Eksperter, der forstår behovet samt formår at identificere den bedste løsning.

TP Aerospace og Hosters

 

TP Aerospace og Hosters samarbejder om Microsoft cloud-infrastruktur og support 24/7. Hosters håndtering af den moderne infrastruktur, netværk samt sikkerhed, betyder TP Aerospace fremadrettet kan stole på en solid cloud-drift.

Kunder, der har bygget deres forretning på vores løsninger

Kontakt os - dag eller nat

Giv os et kald

(+45) 70 20 01 60

Email os

info@hosters.com

Eller udfyld formularen

Kontaktformular